Jobannonce: Områdeledere til plejehjemmet Skanselyet

Hillerød Kommune

Områdeledere til plejehjemmet Skanselyet

Er du uddannet sygeplejerske eller har du en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse? Brænder du for ledelse og det gode ældreliv? Og kan du have mange bolde i luften og stadig smile, hvis vi ikke får grebet dem alle? Så er det måske lige DIG, vi søger!

Vi søger to synlig og nærværende områdeledere, der brænder for at skabe hjemlige rammer og god livskvalitet for vores beboere. En leder der er klar til at overtage roret i din respektive afdeling, hvor beboernes hverdagsliv og medarbejdernes arbejdsliv er omdrejningspunktet.

Vi søger dig, der kan balancere mellem udvikling og implementeringstiltag i en organisation, som hele tiden udvikler sig. Dig der har flair for personaleledelse og for hvem det at bruge ressourcerne optimalt er naturligt. Kan du genkende dig selv i det, så vil du trives hos os! OG du kommer IKKE til at stå alene – alle vil være klar til at give sparring og ikke mindst være i dialog.