Jobannonce: Design Responsible

Gem
ONLY

Design Responsible

Brande

Er du en erfaren designer med passion og stor kreativitet, og motiveres du af at have et bredt ansvar for både produktudvikling, DNA og hele konceptet bag et fremadstormende sportsbrand? Så er det dig vi leder efter til stillingen som Design Responsible i ONLY PLAY!

Du bliver ansvarlig for designprocessen, hvor du sammen med produktteamet binder helheden af trend og produkter sammen. Det er dig, der sætter retningen for trenden og sikrer det rette udtryk i henhold til vores DNA, hvad enten det vedrører produkter, SoMe eller andre visuelle materialer. Du er involveret i hele designprocessen fra idé til det færdige produkt og sikrer, at vores styles konstant udvikles og optimeres i relation til trends, hastighed, pris og kvalitet. Du tager initiativ og får omsat kreative idéer til handling, og dermed er du med til at skabe spændende og kommercielle kollektioner.