Jobannonce: Chauffør til Davidsen i Odense

Davidsens Tømmerhandel A/S

Chauffør til Davidsen i Odense

Har du lyst til en afvekslende hverdag og til hver eneste dag at bidrage aktivt til at levere høj service til vores kunder? Så er det måske dig vi søger til denne spændende og afvekslende stilling, hvor du bliver en del af et stærkt team af dygtige og glade kolleger.

Din primære opgave er i begyndelsen at være afløser på vores lastbiler, men vi forventer, at du indenfor en overskuelig fremtid vil få din egen lastbil. I perioden hvor du er chauffør-afløser, skal du være parat til at pakke kundeordrer, hjælpe med vareopfyldning og andet forfaldende arbejde på lageret, de dage hvor der ikke er behov for dig som chauffør.

Vi tilbyder en afvekslende stilling med en bred kontaktflade i organisationen - samt at blive del af en spændende virksomhed med en uformel omgangstone og kolleger, der hver dag sætter en ære i at levere høj kundeservice samtidig med, at vi stiller krav til os selv og hinanden.