Jobannonce: GENOPSLAG - Demenskonsulent til demensvenlig kommune

Gentofte Kommune

GENOPSLAG - Demenskonsulent til demensvenlig kommune

Vi søger en demenskonsulent til vores tværgående demensteam

Som demenskonsulent medvirker du til at kvalificere indsatserne, for borgere med demens og deres pårørende. Vores funktion i organisationen består af rådgivning, vejledning og undervisning i borgernær praksis og demens. Demensteamet har kontakt til borgerne i hele Pleje & Sundhed - i plejeboliger, hjemmeplejen, dagtilbud, myndighed og Tranehaven (Center for forebyggelse og genoptræning). Vi ser demensteamet som et operationelt centrum for demensområdet, og du vil blive en vigtig sparringspartner for hele organisationen.

Du bliver medansvarlig for den faglige udvikling af demensområdet, og deltager i faglig ajourføring via eks. Demensdagene afholdt af Nationalt Videns center for Demens og tværkommunale netværk.