Jobannonce: Aftersales Project Specialist

Nic. Christiansen Gruppen

Aftersales Project Specialist

Kolding

Bliv en del af en spændende koncern i en tværgående funktion, hvor du som Aftersales Project Specialist, i samarbejde med det øvrige eftermarkedsteam i Danmark, Sverige og Norge, skal sikre, at vores projekter og nye aktiviteter på eftermarkedet kommer sikkert i mål.

Til vores Aftersales afdeling søger vi en Aftersales Project Specialist, som får en central og meget spændende rolle i forhold til at arbejde med vores udviklingsprojekter og projektstyring på eftermarkedssiden, hvor du vil komme til at arbejde med mærkerne Jaguar, Land Rover og Hyundai.

Du får ansvar for planlægning, koordinering, opfølgning og eksekvering af vores projektportefølje i Aftersales på tværs af brands. Du skal her sikre prioritering, formidling og implementering af projekter og opgaver i forretningen med et digitalt fokus samt sørge for afrapportering, fremdrift og efterfølgende dokumentation.