Jobannonce: Ernæringsassistentelev søges til Madjyden

Ikast-Brande Kommune

Ernæringsassistentelev søges til Madjyden

Har du lyst til at skabe gode madoplevelser og trivsel gennem kosten - så er det måske ernæringsassistent du skal uddanne dig til!

Madjyden, Ikast-Brande Kommune tilbyder en elevplads til dig, som brænder for at tilberede mad til mange, og som har interesse for indkøb, planlægning, ernæring, diæter og fødevarehygiejne.

Vi tilbyder en praktikplads som ernæringsassistentelev, hvor du lærer at tilberede ernæringsrigtige måltider til ældre borgere bosiddende i eget hjem eller på plejecenter.

Uddannelsen er rettet mod den praktiske hverdag i et køkken. Arbejdet med tilberedning af mad i et stor køkken kræver særlig viden om tilberedningsmetoder, sensorik, køkkenteknik, fødevarehygiejne, egenkontrol og produktionsformer.