Jobannonce: IT- og digitaliseringschef til Vordingborg Kommunes nye tværgående stab

Vordingborg Kommune

IT- og digitaliseringschef til Vordingborg Kommunes nye tværgående stab

Chefen for IT og Digitalisering står i spidsen for sit område og bliver samtidig en central aktør i udviklingen af den nye tværgående stab.

Vordingborg Kommunes nye IT- og digitaliseringschef er ansvarlig for tre teams; support-, infrastruktur- og digitaliseringsteamet.

Du får til opgave at understøtte sammenhængen og den fælles retning for alle tre teams. Du bliver chef for 20 medarbejdere, får ansvaret for implementeringen af Vordingborg Kommunes nye IT- strategi, og du kommer til at stå over for mange spændende og større IT- og digitaliseringsprojekter og systemimplementeringer.

Du skal tage ansvar for at udvikle området og sætte en retning, hvor IT og digitalisering er governance-styret, og der er tæt samspil mellem afdelingen og de decentrale forvaltningsområder.