Jobannonce: Pædagog til det fantasifulde hus Kastaniehuset på Nørrebro med Reggio Emilia-præg

Københavns Kommune

Pædagog til det fantasifulde hus Kastaniehuset på Nørrebro med Reggio Emilia-præg

Vil du være med til at skabe små og store oplevelser sammen med børnene gennem glæde og nærvær, så de føler sig som en unik del af et fællesskab?
Og vil du arbejde i et Reggio Emilia-inspireret pædagogisk miljø, hvor de æstetiske læreprocesser fylder?

Så er det dig, vi mangler til vores vuggestue!

Reggio Emilia-pædagogikken er et centralt pædagogisk fokuspunkt i vores pædagogik. Det betyder, at æstetiske oplevelser og læreprocesser fylder rigtigt meget i vores hverdag. For os handler det om et struktureret miljø for børnene, bygget op omkring kreativ udfoldelse, men i særdeleshed børnekunst.

Vi har også fokus på organisering af vores arbejdsopgaver, der blandt andet gør det muligt for alle medarbejdere at få opgaver og faglige udfordringer, der rækker ud i det større arbejdsfællesskab i huset og klyngen som helhed.