Jobannonce: Medarbejdere til Østerbyskolen

Vejen Kommune

Medarbejdere til Østerbyskolen

Til mellemtrinnet søger vi en engageret og kompetent lærer. Det vil være en fordel, hvis du kan undervise i dansk, engelsk, natur/teknik, håndværk/design og idræt.

Vi søger også en trivselsvejleder. Vi arbejder dagligt målrettet på, at alle elever bliver ”så dygtige som de kan”. Der vil altid være elever, der har brug for hjælp til, at det kan lykkedes. Vi forestiller os, at du er lærer med særlige kompetencer og interesse for at understøtte elever, lærere og forældre i denne proces.

På Østerbyskolen er fællesskabet vigtigt og den gode relation mellem lærer og elev er fundamentet for den enkeltes faglige udvikling. Vi er ambitiøse på elevernes vegne: Vi arbejder målrettet på, at eleverne får det bedst mulige faglige udbytte og samtidig udvikler sig til at blive hele- og selvstændige mennesker.