Jobannonce: Lærer til engelsk, historie, kristendom samt drengeidræt på Bangsbostrand Skoleafdeling

Frederikshavn Kommune

Lærer til engelsk, historie, kristendom samt drengeidræt på Bangsbostrand Skoleafdeling

Holder du af børn og unge mennesker? Trives du med et spændende og afvekslende job i en travl hverdag, hvor faglighed vægtes højt? Har du en humoristisk omgangstone, er uformel og jordnær?

Så er det måske lige dig, vi har brug for som vores nye lærer på Bangsbostrand Skoleafdeling.

Vi søger dig, som kan varetage engelsk, historie, kristendom samt drengeidræt. Stillingen er på mellemtrin og i udskoling og er et barselsvikariat på fuld tid i perioden den 1. august til 31. december 2021.

Vores mål er, at alle elever oplever både faglig og social læring samt trivsel i hverdagen. Bangsbostrand Skoleafdeling er en del af Skoledistrikt Vest og er placeret mellem skov, strand og midt i byen. Vi har ca. 60 medarbejdere og ca. 630 elever fra 0.- 9. klasse, fordelt på 2-3 spor på hver årgang.