Jobannonce: Underviser til Kørekort og Chaufføruddannelserne

EUC Lillebælt

Underviser til Kørekort og Chaufføruddannelserne

Fredericia

Vi søger ny kollega til undervisning på uddannelserne inden for kørekortundervisning og chaufføruddannelserne.

Vi er en af Danmarks førende Transportskoler og tilbyder undervisning til stort set alle brancherne i Transportsektoren – lige fra grundforløb til svendebrev. Dette gælder AMU-kurser og uddannelse til disponent, ligesom vi løbende deltager i en del udviklingsopgaver.

Vi er desuden landsdækkende brancheskole for kranføreruddannelsen og særtransport.

Du bliver en del af en afdeling i rivende udvikling, hvor kvalitet og kundetilfredshed er nøgleord. Vi hviler ikke på laurbærerne, men ønsker hele tiden at udvikle os. Dette i takt med vores kunder og de nye teknologiske udviklinger, der kommer til at præge transportbranchen fremadrettet både nationalt og internationalt.