Jobannonce: Pædagogmedhjælper/Tilkaldevikarer søges til §85 udekørende teams i Præstø

Vordingborg Kommune

Pædagogmedhjælper/Tilkaldevikarer søges til §85 udekørende teams i Præstø

Kan du lide at hjælpe mennesker med forskellige typer af handicap og med kognitive funktionsnedsættelser, så søger Center for Socialpædagogik Vordingborg vikarer til udekørende teams i Præstø.

Der søges primært tilkaldevikarer til at dække akutte vagter i hverdagen samt sommerferie og nattevagtsdækning.

Borgerne bor i egne hjem i byen samt mindre bofællesskaber. Som vikar i centret er man en stor del af den enkelte borgers liv og er derfor med til at løfte kerneopgaven sammen med det faste personale.

Det er en vigtig egenskab at kunne samarbejde med andre, da der på stedet arbejdes i teams. Der søges vikarer med kørekort.