Jobannonce: GRADUATE TRAINEE til salgsafdeling

VIKING Life-Saving Equipment A/S

GRADUATE TRAINEE til salgsafdeling

Esbjerg

Er du på jagt efter det perfekte sted, hvor du kan udfolde dit potentiale og kombinere teoretisk viden med praksis?

Hos VIKING elsker vi vores trainees, og du kan være sikker på, at du bliver en værdsat og fuldt integreret del af dit team og virksomheden som helhed.

I din tid som graduate trainee vil du indgå i et 2-årigt uddannelsesprogram med mulighed for mindst en måneds udstationering i et af vores datterselskaber. Du får naturligvis den nødvendige oplæring og - når du er klar - dine egne ansvarsområder. Derudover kommer du til at deltage i møder, seminarer og fælles aktiviteter, som alle har det formål at give dig masser af muligheder for at udvikle dine kompetencer og høste værdifuld erfaring undervejs!