Jobannonce: Underviser til grundforløb på håndværk/industri

EUC Lillebælt

Underviser til grundforløb på håndværk/industri

Fredericia

Ser du dig selv i et team af dygtige kolleger, der sparrer med hinanden og deler viden, for at få de unge elever bedst muligt i gang med deres erhvervsuddannelse og -karriere?

Vi søger en engageret og motiverende underviser, som i samarbejde med et stærkt team brænder for, at præge en spændende udvikling af de unges erhvervsuddannelse med synergi mellem teori og praksis.

Din entusiasme og energi gør dig til en rollemodel for de unge elever, og du inspirerer og motiverer dem til at yde deres bedste.

Du har autoritet og kan skabe respekt, men du har samtidig en empatisk og tålmodig tilgang til de unge elevers udfordringer.