Jobannonce: Pædagogisk leder til Kælkebakken i Stavtrup

Aarhus Kommune

Pædagogisk leder til Kælkebakken i Stavtrup

Viby J

Kælkebakken er en integreret institution beliggende i Stavtrup, der rummer en gruppe engagerede og dygtige medarbejdere, og som har ”byens bedste legeplads”, fyldt med oaser, der bare venter på at blive udforsket af nysgerrige børn.

Er du Kælkebakkens nye leder, træder du ind i en velfungerende hverdag, som byder på muligheden for at udforske faglige oaser, dvs. skabe pædagogisk udvikling, sammen med dine medarbejdere.

Du får både ledelses- og børnetid, og du tilrettelægger selv din tid, så du er tæt på praksis og synlig for forældre- og personalegruppen, samtidig med, at du balancerer dine mangeartede ledelsesopgaver. Kælkebakkens medarbejdere har fokus på det gode børneliv og et tæt og konstruktivt samarbejde med den engagerede forældregruppe.