Jobannonce: Samfundsvidenskabelige medarbejdere til årsrevision søges

Rigsrevisionen

Samfundsvidenskabelige medarbejdere til årsrevision søges

København

En af hjørnestenene i Rigsrevisionens arbejde er årsrevision, som består af finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. I praksis betyder det, at vi reviderer virksomheders regnskaber, forretningsgange og årlige rapportering af mål og resultater.

Du vil blive en del af et hus, hvor der er fokus på faglighed og et godt arbejdsmiljø. I kontorerne er vi organiseret i revisionsteams af 2-6 medarbejdere. Vi har et tæt samarbejde og daglig sparring, så vi er afhængige af, at alle byder ind med deres erfaringer og viden. Derfor prioriterer vi et fællesskab, hvor alle tager medansvar og sikrer et fælles resultat i en høj kvalitet.

Vi søger dig, som har en samfundsvidenskabelig uddannelse og brænder for at gøre en forskel i den offentlige sektor. Da vi har flere ledige stillinger, er du velkommen til at søge, uanset om du har erfaring eller er nyuddannet.