Jobannonce: Alsidig kontorfunktionær til Landbrugsstyrelsen i Tønder

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Alsidig kontorfunktionær til Landbrugsstyrelsen i Tønder

Kan du håndtere opgaver med sagsbehandling og kundebetjening? Og trives du med en varieret og omskiftelig hverdag? Så er du måske vores nye medarbejder i Team Landbrugslov.

Du bliver en del af et team, der består af i alt 12 medarbejdere og udgør et stærkt fagligt miljø. Vi er en bred blanding af jurister, landinspektører, biologer, forstkandidater og en masse andre baggrunde. Vi har en uhøjtidelig tone, lægger vægt på at det skal være rart at gå på arbejde, og at der skal være en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Du kommer til at indgå i en gruppe på tre medarbejdere, der håndterer en bred vifte af opgaver i forbindelse med kundebetjeningen. Det er alt lige fra betjening af en hurtig voksende postkasse, til oprettelse af sager, sagsbehandling, gæstemodtagelse og generel kundekontakt.