Jobannonce: Ungdomsskolen & 10. klasse søger afdelingsleder til visiterede undervisningstilbud

Vordingborg Kommune

Ungdomsskolen & 10. klasse søger afdelingsleder til visiterede undervisningstilbud

Er du vores nye afdelingsleder, der kan samle og varetage ledelsesfunktionen for vores 3 afdelinger med visiterede elever? Har du ledelsesmæssig erfaring og blik for at afsøge muligheder, så er det måske dig vi søger.

Din ledelsesopgave består i at:

  • være personaleleder for dedikerede og fagligt kompetente medarbejdere
  • styrke det pædagogiske, didaktiske og faglige arbejde i teamene
  • sikre den læringsmæssige udvikling for eleverne
  • understøtte teamenes samarbejde og vej mod de opsatte elev- og læringsmål.

Herudover vil du have en særlig opgave med at være med til at udvikle et koncept omkring praksisvejledning, så den særlige pædagogiske praksis på sigt kan foldes ud til inspiration og vidensdeling på kommunens folkeskoler på temadage, kursusforløb og under sparring med ledere og medarbejdere på skolerne.