Jobannonce: Kontorchef til Ledelsessekretariatet i By- og Kulturforvaltningen

Odense Kommune

Kontorchef til Ledelsessekretariatet i By- og Kulturforvaltningen

Er du politisk lydhør, og kan du omsætte det politiske budskab og overordnede strategiske mål til konkrete resultater? Er du en motiverende leder, der brænder for at skabe sammenhængskraft i en forvaltning med mange forskellige fagligheder og opgaveområder? Så er du måske vores nye kontorchef til Ledelsessekretariatet.

Du søger ind i en travl hverdag tæt på den øverste ledelse. Du bliver chef for op til 15 medarbejdere, som understøtter den strategiske helhedstænkning i forvaltningen og kommunikation både internt og eksternt. Medarbejderne er i øjeblikket fordelt på de tre faglige fællesskaber: Presse, Taler & Borgersvar, Kommunikation & Web og Strategi & HR-indsatser.

Som kontorchef i Ledelsessekretariatet får du en helt central rolle i arbejdet med Odenses udvikling, og du bliver en vigtig spiller i forhold til den overordnede helhedstænkning på tværs af forvaltningens afdelinger.

Odense Kommune