Jobannonce: Vikarer (pædagogmedhjælper) til Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Hillerød Kommune

Vikarer (pædagogmedhjælper) til Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Bliv tilkaldevikar på Bocenter for unge og voksne med særlige behov.

Har du brug for at supplere SU'en? Eller en anden indtægt? Og vil du bruge tiden på noget, der betyder noget for andre? Måske passer det ind i dit studie, og du trænger til noget praksiserfaring, eller måske har du tid til overs og vil gerne prøve kræfter med vores verden.

Først og fremmest samarbejder du med borgerne, som er mennesker med mange forskellige særlige behov. Du samarbejder med borgeren om at få størst mulig bestemmelse over eget liv og at finde frem til, hvad der er livskvalitet for den enkelte. At køre en tur i kørestolen ned til søen med de andre. At kigge på iPad med dig - eller at lave bål med udelivsgruppen. Som vikar har du også praktiske opgaver. Det kan være du skal vaske køleskabe, smøre madpakker eller vaske tøj – evt. sammen med borgerne.