Jobannonce: Underdirektør til nye økonomier og arbejdsformer på personskatteområdet

Skattestyrelsen

Underdirektør til nye økonomier og arbejdsformer på personskatteområdet

Fredericia

Brænder du for data, og har du mod på at håndtere fremtidens opgaver som deleøkonomi og kryptovaluta i Skattestyrelsen? Og kan du samtidig omsætte klare strategiske mål, og har du politisk tæft? Så er du måske lige den, vi søger som ny underdirektør for området Persondata.

Som underdirektør for Persondata får du en helt central rolle i at understøtte, at alle borgere i Danmark betaler korrekte skatter til tiden. Du får det overordnede ansvar for at udvikle og anvende tredjepartsdata - dvs. den information og data, som Skattestyrelsen håndterer fra fx arbejdsgivere, banker og pensionsselskaber - i både ind- og udland.

Som underdirektør er du aktivt med til at tilrettelægge og udvikle, hvordan aktiviteter inden for fx deleøkonomi, kryptovaluta og indtægter fra personer, der skiftevis er konsulenter, selvstændige og lønmodtagere, kan blive opgjort som tredjepartsindberetninger.

Skattestyrelsen