Jobannonce: Intern sælger

Lemvigh-Müller A/S

Intern sælger

Har du et godt salgsgen og har du en god forståelse for kundernes behov? Sikrer du at kunderne får en god oplevelse, når du proaktivt og med et smil i stemmen hjælper dem med at få bestilt de rigtige produkter?

Vi har i Lemvigh-Müller en ambition om at være førende i branchen, og vi er midt i en større transformationsproces for at sikre og styrke vores markedsposition. Vi søger en ny kollega til vores interne industri salgsteam i Region Syd med arbejdsplads i Kolding. Du bliver en del af et team bestående af interne og eksterne salgskollegaer, som alle brænder for at give Lemvigh-Müllers store og små industrikunder professionel kundesupport og god service. Ud over den daglige kontakt med dine kunder, kommer du samtidig til at få en bred kontaktflade med kollegaer i andre afdelinger.