Jobannonce: Reden International søger vikarer til natcafé for udenlandske kvinder i prostitution

KFUKs Sociale Arbejde

Reden International søger vikarer til natcafé for udenlandske kvinder i prostitution

København

Natcaféen er et nattilbud i vores rådgivningscenter for udenlandske kvinder i prostitution, som ligger på Colbjørnsensgade på Vesterbro.

Natcaféen fokuserer på skadesreduktion, brobygning til vores andre tilbud og fungerer som et rum, hvor kvinderne kan få en pause fra et hektisk gademiljø, få lidt at spise og drikke, samt få varmen. Vores brugere er primært fra Nigeria og herefter fra Rumænien.

Du vil indgå i et team sammen med socialfaglige medarbejdere, vikarer samt frivillige. På en nattevagt er der altid to medarbejdere og en-to frivillige på vagt.

Dine primære opgaver er:

  • Samvær og relationsarbejde med vores brugere
  • Forberede mad/drikke til kvinderne i Natcafeen
  • Forefaldende praktiske opgaver
  • Skrive journal fra nattens forløb