Jobannonce: Forstander til Havkær plejehjem i Tilst

Aarhus Kommune

Forstander til Havkær plejehjem i Tilst

Bliver du begejstret ved tanken om at understøtte, at beboerne tilbydes den allerbedste hjælp og pleje? Og har du, ud over et varmt hjerte og et imødekommende sind, også evnen til at få drift og økonomi til at hænge sammen – samtidig med et kontinuerligt fokus på forbedringsarbejde i praksis?

Vi har brug for dine lederevner, og ikke mindst, din personlighed til at få andre til at lykkes og trives. Det er din ægte lyst til at tænke trivsel, sundhed, glæde og forbedringer, der giver mening og effekt for beboerne, familie og venner, som kan gøre en stor forskel.

Som forstander på Havkær plejehjem organiseres du i plejehjemsforvaltningen, distrikt Nord, sammen med distriktets øvrige 13 plejehjem. Her vil pågå et stort samarbejde med mulighed for tæt sparring. Ligeledes vil der være naturlige samarbejdsrelation til henholdsvis hjemmepleje og sundhedsenheder.