Jobannonce: Pædagog til indslusningsgruppe

Ballerup Kommune

Pædagog til indslusningsgruppe

Distriktsinstitution Hede/-Magleparken, Børnehuset Sesam søger pr. 1. juli 2021 en uddannet pædagog 30 timer ugentligt til nyoprettet stilling.

Distriktsinstitutionen består af 4 Børnehuse samt den kommunale dagpleje. Børnehusene har hvert sit særpræg, men arbejder ud fra fælles pædagogiske metoder, der løbende evalueres. Vi oplever distriktsformen som en styrke. Vi er et fællesskab med ca. 90 ansatte og fælles ledelse.

Vi profiterer af at kunne holde kurser på tværs af afdelingerne, fælles p-møder, sociale arrangementer, skov uge for de kommende skolebørn og mange flere spændende ting med fokus på udvikling, faglighed og videndeling, men også med mulighed for hygge og at mødes med de kolleger, man ikke ser til dagligt.