Jobannonce: Driftstekniker

Gem
BESTSELLER

Driftstekniker

Haderslev

Er du struktureret og i stand til at sætte dig ind i den komplicerede tekniske drift af et moderne logistikcenter?

Så er det måske dig, vi søger til at tage medansvar for driften af vores logistikcenter i Haderslev.

Du er i samarbejde med dine kollegaer med til at sikre, at al teknik (ABA/brandanlæg, CTS, ventilation, varme, el osv.) fungerer korrekt i hele bygningen. Det vil sige, at du sætter dig ind i fakta omkring komponenterne og samspillet imellem dem. I forbindelse med dine opgaver får du en bred kontaktflade til mange forskellige mennesker, både internt og eksternt samt på tværs af niveauer. Derfor skal du være god til at kommunikere med mange forskellige typer personer. Du kommer til at indgå i en 24/7-vagtordning med dine kollegaer, hvor du har vagten en uge om måneden.