Jobannonce: Sagsbehandler til bindende svar på moms i selskaber - Aarhus

Skattestyrelsen

Sagsbehandler til bindende svar på moms i selskaber - Aarhus

Vil du bruge din viden og evner til god sagsbehandling? Og synes du, at det er vigtigt at give spørgeren en god oplevelse med præcise og rettidige afgørelser? Så har du nu mulighed for at være med til at behandle anmodninger om bindende svar om moms til selskaber, fonde og foreninger.

Du kommer til at arbejde momsfagligt bredt med ikke-principielle bindende svar til selskaber, fonde og foreninger. Spørgsmålene spænder vidt over fx momspligt af sundhedsydelser, undervisning, salg af fast ejendom, kulturelle, finansielle og elektroniske ydelser, salg her i landet, salg i eller udenfor EU og meget mere. Du skal træffe afgørelser, som du udarbejder efter afprøvede processer, og som rummer interessante og ofte nye problemstillinger inden for moms. Du får mulighed for at fordybe dig i faglige spørgsmål og diskutere dem med dine kolleger.

Skattestyrelsen