Jobannonce: Musiklærer til Melby Skole pr. 1. august 2021

Halsnæs Kommune

Musiklærer til Melby Skole pr. 1. august 2021

Vi søger en aktiv, fleksibel og engageret lærer til at varetage en del af musikundervisningen på Melby Skole – primært i vores indskoling og mellemtrin.

Stillingen kan være på fuld tid, men kan tilpasses efter dine ønsker og profil.

Skolen, som er forankret i et aktivt nærmiljø, er en selvstændig, tosporet skole for 0.-9. årgang med godt 420 elever samt i alt 60 lærere, pædagoger og TAP’ere.

Melby Skole ligger i et naturskønt område midt i Halsnæs, hvilket flittigt bliver benyttet i elevernes undervisning. Der er gode offentlige transportmuligheder bl.a. med direkte togforbindelse til Hillerød.