Jobannonce: Digital Content Manager med blik for fængende kommunikation og godt købmandskab

WOCA Denmark A/S

Digital Content Manager med blik for fængende kommunikation og godt købmandskab

Lunderskov

Vi har netop taget hul på næste store skidt i vores digitale rejse og skal indenfor det kommende år lancere et helt nyt online univers. Derfor søger vi en dygtig Content Manager, som kan sikre høj kvalitet i vores kommunikation på egne platforme samt online markedspladser.

Dine opgaver:

  • Producere og planlægge relevant indhold til sociale medier, nyhedsbreve, egne hjemmesider samt online markedspladser
  • Sikre gode og søgeordsoptimerede tekster til vores digitale kanaler
  • Drifte, vedligeholde og udvikle vores sociale medier, så vi opnår en tættere relation med kunderne

Vi tilbyder en spændende og udfordrende fuldtidsstilling med ansvar og indflydelse samt rig mulighed for personlig udvikling. Du kommer til at arbejde med et af de stærkeste danske brands indenfor træpleje i en flad og agil organisation med engagerede og passionerede kolleger.