Jobannonce: Configuration Specialist

Kamstrup A/S

Configuration Specialist

Skanderborg

Er du struktureret og brænder du for at skabe overblik over komplicerede produktsammensætninger? Motiveres du af at være primusmotor for koordinering og implementering af konfigurationstekniske ændringer på tværs af en international organisation i vækst? Kan du bidrage til optimering af værktøjskæderne i vores konfigureringssystemer?

I en nyoprettet stilling som Configuration Specialist, vil du får en bred kontaktflade i organisationen og vil arbejde tæt sammen med Product Managers, Udviklingsingeniører, Projektledere og Supply Chain.

Du vil deltage i udviklingsprojekter, med henblik på optimal oprettelse af nye produktplatforme, sikre ejerskab over eksisterende produktplatforme og udvikle vores konfigureringssystemer og processer.