Jobannonce: Lærere med engagement og faglige ambitioner i et specialiseret felt søges til Øresundsskolen

Københavns Kommune

Lærere med engagement og faglige ambitioner i et specialiseret felt søges til Øresundsskolen

Vi søger lærere i faste stillinger. Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2021.

Øresundsskolen er en folkeskole, som varetager specialundervisning og fritidstilbud for børn med vidtgående psykiske og fysiske funktionsvanskeligheder, herunder børn med multiple funktionsvanskeligheder og børn med autisme. Vi har et integreret pædagogisk, organisatorisk og administrativt samarbejde mellem skole og specialfritidsinstitution i gode fælles fysiske rammer på Ydre Østerbro.

Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende arbejdsplads i et specialområde, der er i stor udvikling. Du vil komme til at arbejde med en mangfoldig og fantastisk elevgruppe, engagerede og dygtige kolleger og et stærkt forældresamarbejde. Stillingerne forventes at være i indskoling, men vi vil se på ansøgeres kompetencer og den samlede fagfordeling.