Jobannonce: Vedbæk Skole søger ny skoleleder og glæder sig til at møde dig

Rudersdal Kommune

Vedbæk Skole søger ny skoleleder og glæder sig til at møde dig

Vi søger en elevcentreret skoleleder til Vedbæk skole pr. 1. august 2021, som skal bygge videre på skolens solide fundament, og skabe fremdrift mod vores ambitiøse mål om at skabe en skole, der både giver eleverne mod på livet og lyst til at lære mere, og som de vil komme i hver dag, selvom de ikke skulle.

Som skoleleder på Vedbæk Skole skal du være optaget af, hvad der bedst understøtter elevernes læring og trivsel, og du skal være nysgerrig på, hvordan eleverne oplever deres skole. I Rudersdal tror vi på, at vores elever forbliver motiverede, når vi ser skolen og undervisningen igennem deres øjne, og når vi skaber læreprocesser med udgangspunkt i hver enkelt elevs forudsætninger. Dét mindset skal du helst dele med os.