Jobannonce: Profil med fokus på strategisk planlægning – er det dig?

EnviDan A/S

Profil med fokus på strategisk planlægning – er det dig?

Silkeborg

Har du erfaring med strategisk planlægning og asset management, og har du lyst til ansvar og udfordringer? Så tilbyder vi en spændende stilling, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens vandsektor.

Hos EnviDan har vi højt til loftet og kort til beslutningerne, og er du en person som kan og vil, så vil du trives hos os. Vi har brug for en profil, som forstår at sætte sig ind i kundens behov og rammevilkår, og hjælpe dem på rejsen fra overordnede mål og til konkrete planer i vandsektoren.

Du skal have en relevant akademisk uddannelse, og må meget gerne have en uddannelse eller være certificeret inden for asset management, men det vigtigste er, at du forstår processen, og brænder for at hjælpe vores kunder med at nå deres mål.