Jobannonce: Fuldmægtig til beskæftigelsesindsatsen for borgere med handicap

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Fuldmægtig til beskæftigelsesindsatsen for borgere med handicap

Odense

Vil du være med til at udvikle indsatsen for mennesker med fysiske og psykiske handicap? Kan du lide en omskiftelig hverdag og har du mod på at kaste dig ud i nye opgaver? Så har vi et spændende barselsvikariat i Specialfunktionen Job & Handicap.

Beskæftigelsesministeriet

Specialfunktionen Job & Handicap yder rådgivning, undervisning, udviklingsforløb og formidling af best practice og viden til primært jobcentre i forhold til jobindsatsen for personer med funktionsnedsættelse. Du vil indgå i et mindre team, hvor opgaver løses i tæt samspil med kolleger i teamet, kolleger fra Arbejdsmarkedskontor Syd og ledelsen. Specialfunktionen er karakteriseret ved høj faglighed, forskelligartede opgaver og kompetencer.