Jobannonce: Pædagoger til Dronninggård Børnehus

Rudersdal Kommune

Pædagoger til Dronninggård Børnehus

Holte

Kunne du tænke dig at arbejde med din pædagogfaglighed og kreativitet i naturskønt område i samarbejde med en engageret kollegagruppe?

Vi er i gang med et lille generationsskifte. Derfor søger vi en pædagog 37 timer og en pædagog på 30 timer fra 1. juni 2021 eller snarest derefter til børnehaveafdelingen.

I Dronninggård Børnehus kan vi tilbyde:

  • En engageret personalegruppe, der har fokus på at ”spille hinanden gode”, fordi det inspirerer og bidrager til arbejdsglæde.
  • En organisering, der giver tid til pædagogiske refleksioner og planlægning.
  • En ledelse der arbejder såvel med feed-forward som feed-back, sparring og med fokus på ikke blot succesoplevelser, men også processen og et godt arbejdsmiljø.