Jobannonce: Medarbejder til kundeservice og kiosk - Vejle

Gem
Bilka

Medarbejder til kundeservice og kiosk - Vejle

Vil du have et job med ordnede forhold og gode udviklingsmuligheder? Så er en stilling i Bilka måske lige noget for dig.

Her bliver du en del af et ungt og socialt miljø. Vi sørger for, at du får den rette oplæring til jobbet, og hvis du er klar på mere, er der masser af veje, du kan gå.

Kiosk, kasselinje og kundeservice udgør tilsammen serviceenheden, der består af positive og dygtige kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen. Vi er ofte de første, kunderne ser, og de sidste, kunderne møder, når de besøger varehuset, og derfor skal vores service være af høj kvalitet hver dag. Her er den direkte kundekontakt virkelig i fokus. Hvad enten kunden har brug for hjælp i kundeservice eller skal købe tobaksvarer, lotto eller ugeblade i kiosken, har kunden brug for din hjælp. Og den giver du med et smil og en kompetent behandling.