Jobannonce: Vi har fået mange nye spændende opgaver og søger engageret Støtte - og Kontaktperson

Frederiksberg Kommune

Vi har fået mange nye spændende opgaver og søger engageret Støtte - og Kontaktperson

Vi har aktuelt behov for flere hænder til at løfte opgaverne, så Støtte- og kontaktpersonordningen i Frederiksberg Kommune søger en medarbejder fra 1. juni 2021, 37 timer om ugen.

Vi yder socialpædagogisk støtte til borgere, der bor i eget hjem, som f.eks. har sindslidelser, udviklingshæmning, misbrug, ADHD, Aspergers og/eller har psykosociale problemer. Derudover løser vi akutte opgaver omkring borgere med større psykosociale belastninger.

Da problemstillingerne ofte er komplekse, fordrer arbejdet god faglig og personlig ballast, mod på at arbejde selvstændigt og ikke mindst troen på, at man som medarbejder kan gøre en forskel.