Jobannonce: Klargøringsmedarbejder

Formula Automobile A/S

Klargøringsmedarbejder

Kgs. Lyngby

Formula leder efter Danmarks bedste klargøringsmedarbejder

Hos Formula stræber vi hver dag efter at yde vores bedste overfor vores kunder og ikke mindst vores kolleger, og netop nu søger vi en ny kollega til at indtræde i vores klargøringsteam. Et team som hver dag er med til at klargøre biler i forbindelse med vores import af nye og brugte Ferrari og Maserati samt vores voksende leasingafdeling.

Jobbet som klargøringsmedarbejder kræver, at du har et stort fokus på detaljen, og at du har evnerne til at spotte de fejl, som meget få andre kan.

Hos Formula arbejder vi udelukkende med ekstraordinære køretøjer, og det kræver, at alle står sammen om at yde en ekstraordinær indsats, hvis vi skal give vores kunder den service, de forventer. Samtidig skal du have evnen til at kunne holde mange bolde i luften på samme tid uden at tabe nogle af dem.