Jobannonce: Salgsassistent til byggemarkedet i Nr. Nebel

Davidsens Tømmerhandel A/S

Salgsassistent til byggemarkedet i Nr. Nebel

Som salgsassistent hos Davidsen er den daglige kundekontakt omdrejningspunkt for din hverdag. Det er derfor afgørende, at du stortrives med at sætte salg og kundebetjening i højsædet.

Du bliver en vigtig medspiller i teamet af engagerede og kompetente kolleger i et stærkt fagligt miljø, hvor vi hver dag sætter en ære i sparring på højt fagligt niveau.

Dit fokusområde er at yde kundeservice i vores malerafdeling samt sikre salg, varedisponering og -optimering af afdelingen. Men vi forventer, at du evner at arbejde på tværs af vores andre afdelinger og gå til hånde, hvor der er behov.