Jobannonce: Online Director - ONLY STORES DIGITAL

Gem
ONLY

Online Director - ONLY STORES DIGITAL

Brande

Er du en stærk, forretningsorienteret og visionær leder?

ONLY STORES er en retail virksomhed, der etablerer og driver ONLY- og ONLY & SONS-butikker i hele Europa. Med to nye butiksåbninger om ugen vækster vi hastigt, og vi har i dag mere end 700 butikker. Til at understøtte vores butikker ønsker vi nu at videreudvikle vores digitale forretning for derigennem at optimere salget af produkter via vores digitale salgskanaler på tværs af de europæiske markeder.

Som Online Director bliver din primære opgave at lede og drive en afdeling, som er af strategisk stor betydning for virksomheden, og som har en vigtig indflydelse på den fremtidige vækst. Vi har en klar og ambitiøs retail-strategi, og du vil som leder af den digitale afdeling have det overordnede ansvar for at skabe en optimal og sammenhængende købsoplevelse for vores kunder på tværs af hjemmesider og øvrige online salgskanaler.