Jobannonce: Senior Consultant til transformationsprojekter – Business Customers Strategy Execution & Support (Copenhagen)

Danske Bank

Senior Consultant til transformationsprojekter – Business Customers Strategy Execution & Support (Copenhagen)

Kan du se dig selv bringe dine kompetencer og din projekterfaring i spil i en nyetableret enhed, som har ansvaret for at understøtte Danske Banks danske erhvervskundeforretning, Business Customers DK, med strategiske og taktiske projekter og initiativer? Og brænder du for at arbejde helt tæt på forretningen? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en Senior Consultant med en solid værktøjskasse, forretningskendskab og gode people skills. Dit ’sweetspot’ er eksekvering af den overordnede strategiske ambition og retning, hvilket vil sige at definere og eksekvere de underliggende projekter og initiativer, som skal støtte op herom.