Jobannonce: Distrikt Skovvejen søger en pædagogisk leder til Børnehuset Lundegården

Ballerup Kommune

Distrikt Skovvejen søger en pædagogisk leder til Børnehuset Lundegården

Der er 2 pædagogiske ledere i Lundegården, så du vil her få en tæt lederkollega og være en del af et velfungerende ledelsesteam i distriktet.

Vi søger en leder, der har et solidt fagligt fundament og brænder for udvikling af kvaliteten for 0 – 5 års-området. Du er optaget af, at bidrage til alle børns trivsel, udvikling og dannelse i fælleskabende læringsmiljøer i samarbejde med medarbejdere, forældre og den anden pædagogiske leder.

Vi er et velfungerende børnehus, som har en unik beliggenhed tæt på mange naturoplevelser. Børnehuset har en alsidig profil, hvor bevægelse, sang og musik, samt natur og kreativitet kommer til udtryk. Børnehuset har mange spændende læringsrum, der understøtter den alsidige profil med mange udfoldelsesmuligheder.