Jobannonce: Kædekontor søger allround-bogholder med digitalt mindset, deltid (20 – 35 timer)

Konditorbager A/S

Kædekontor søger allround-bogholder med digitalt mindset, deltid (20 – 35 timer)

Silkeborg

Har du erfaring med styring af kreditorer, debitorer og finans? Giver digitalisering af regnskabsprocesser mening for dig? Kan du se dig selv stå på mål for et fejlfrit bogholderi i et dynamisk kædekontor? Så er jobbet som bogholder på KonditorBager sikkert noget for dig.

KonditorBager A/S er en frivillig kæde med godt 60 selvstændige bagerforretninger, som bl.a. dagligt forsyner REMA 1000 på landsplan med friskt brød. Til kædekontoret i Silkeborg søger vi en bogholder til styring af debitorer, kreditorer og finans for flere af kædens bagerbutikker.

Vi tilbyder dig et attraktivt job på deltid (20 – 35 timer) på vores kædekontor i Silkeborg. Der er tale om en nyoprettet stilling og du får dermed gode muligheder for at præge og udvikle både dig selv og jobbet.