Jobannonce: Weekendafløser til de skærmede afdelinger

Solrød Kommune

Weekendafløser til de skærmede afdelinger

Er du i gang med en uddannelse inden for sundhedsområdet, eller er du uddannet SSH eller SSA?

Vi søger timelønnet som kan arbejde hver 2. weekend og meget gerne aftenvagter, i sommerferien. Har du lyst til at indgå i et team, hvor vi arbejder ud fra Tom Kitwoods teori, også kaldet blomstermodellen?

Huset Christians Have kommunale del, er delt op i 7 bo-enheder med 10-15 beboere i hver gruppe. Alle grupper drives efter leve-/bomiljø-tanken. Det betyder at der købes ind og tilberedes måltider fra bunden i hver gruppe. Måltiderne er noget centralt i beboernes dagligdag. Vi tilstræber rolige og hjemlige omgivelser og arbejder med borgerinddragelse, tryghed, nærhed og genkendelighed som vigtige værdier.