Jobannonce: SDU RIO søger en erfaren jurist

Syddansk Universitet

SDU RIO søger en erfaren jurist

Odense

Er du jurist (cand.jur. eller cand.merc. jur.) med kompetencer inden for erhvervslejeret og forhandling af kontrakter? Så er du måske vores nye kollega?

Stillingen ønskes besat af en jurist med nogle års erfaring med erhvervslejeret, da en væsentlig del af arbejdsopgaverne vil relatere sig til dette juridiske område. Arbejdsopgaverne vil bestå af rådgivning samt udarbejdelse, forhandling og styring af erhvervs- lejekontrakter og samarbejdsaftaler relateret hertil.

Du bliver en del af vores professionelle fagmiljø med dygtige og engagerede kollegaer. Du bliver ikke alene en del af et meget kompetent juridisk team – men også en del af det større SDU RIO med meget dygtige kollegaer, som fagligt spænder vidt. Du vil også med dit ansvarsområde blive involveret i store og spændende udviklingsprojekter, som fordrer et tæt samspil med en lang række SDU interne og eksterne interessenter.