Jobannonce: Salgsmedarbejdere med solidt kendskab til VVS- og el-artikler

VVS-EKSPERTEN A/S

Salgsmedarbejdere med solidt kendskab til VVS- og el-artikler

Holbæk

Vil du bruge din faglige viden til at give vores kunder den bedste rådgivning? Her får du stor variation i opgaverne og sparring i et team af glade og kompetente kolleger.

VVS-eksperten har nu 30 butikker fordelt over hele Danmark og har flere på vej. Vi er landets største aktør inden for salg af VVS-artikler til private og professionelle. Vores kernekompetence er energibesparende opvarmning (solenergi, pillefyr, kedler og varmepumper). Vi udvider hele tiden, og derfor har vi brug for flere dygtige salgsmedarbejdere til vores butik i Holbæk.

Din faglige viden bruger du til at rådgive kunden om gode håndværksløsninger og gør-det-selv-projekter. Du får lov til at følge kunden hele vejen – lige fra det første goddag i butikken, til kunden tager hjem med deres VVS-artikler og de bedste råd i bagagen.