Jobannonce: Revisorelev

LandboNord, Brønderslev eller Fjerritslev
Har du lyst til en spændende uddannelse som revisorelev hos LandboNord?
Så bliv revisorelev i ØkonomiRådgivningen hos LandboNord, hvor du indgår på lige fod med dine kolleger og løbende får større udfordringer og egne ansvarsområder.
Vi søger to revisorelever til kontoret i Brønderslev og en revisorelev til kontoret i Fjerritslev med start medio september 2021.
Din 2-årige elevuddannelse består af et veltilrettelagt uddannelsesforløb i samarbejde med Aarhus Business College, og vil skiftevis være på skole og på arbejde. Du får dermed mulighed for at anvende den lærte teori i dit daglige arbejde. Vi skræddersyer desuden dit forløb hos os, så det matcher dine kompetencer, interesser og ambitioner. Du får din egen personlige mentor og du indgår i gruppen af revisorelever.
Dit daglige arbejde kan overordnet set opdeles i regnskaber og digitalisering af økonomiopgaverne. Allerede tidligt i forløbet får du dine egne ansvarsområder.