Jobannonce: Kok

Carl Hansen & Søn A/S
Kok

Carl Hansen & Søn A/S, Gelsted

Brænder du for at lave hjemmelavet, lækker og sund mad? Vil du være med til at opbygge og drive en kantine for virksomhedens medarbejdere og gæster, som alle taler godt om og benytter i hverdagen? Vi søger en dygtig kok med sans for lækker mad og rentabel kantinedrift.

Du får en hverdag i et spritnyt køkken, og det bliver din fornemmeste opgave at få alt omkring køkkenet til at fungere lige fra menuplanlægning og indkøb til madlavning, afrydning og opvask. Teamet i køkkenet vil bestå af en kok samt en assistent.

Det forventes, at køkkenet serverer både kold og varm mad til frokost, og derudover vil der være bageopgaver bestående af brød, kager mv. Take away til medarbejdere i en travl hverdag er også på ønskelisten, og der vil endvidere af og til være forskellige events i huset, som også skal bespises.