Jobannonce: Naturvidenskabelig datahaj til Vandmiljø og Friluftsliv (tidsbegrænset stilling)

Miljøministeriet

Naturvidenskabelig datahaj til Vandmiljø og Friluftsliv (tidsbegrænset stilling)

Odense

Har du en naturvidenskabelig uddannelse og er du rutineret i håndtering af omfattende datasæt, databaser, SQL, FME og GIS? Og har du tilmed solid erfaring med koordinering på tværs af faggrupper – måske endda i en politisk styret organisation? Så kan det være dig, der er vores nye kollega i enheden Vandmiljø og Friluftsliv.

Du vil blive en del af et projekt, der udvikler og drifter en større database til opbevaring af data anvendt i vandplanarbejdet. Dine opgaver vil omfatte test af databasens funktionalitet, indlæsning, opsætning og kvalitetssikring af data, samt opgaver relateret til projektet generelt, fx udarbejdelse af notater, mødemateriale og vejledninger.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og udviklende stilling på et område med stor politisk bevågenhed.
  • Stort ansvar og en hverdag, hvor det ofte går stærkt.
  • Opgaver med mange samarbejdsrelationer på tværs af enheden.