Jobannonce: Slagteriarbejdere til deltidsansættelse i en midlertidig periode

Tican Fresh Meat A/S, Thisted
Vi har travlt og søger 5 - 10 stærke og arbejdsomme slagteriarbejdere (m/k) til midlertidige deltidsstillinger flere steder i produktionen. Gerne med erfaring fra fødevarebranchen eller med erfaring i brugen af kniv. Dette er dog ikke et krav.
Stillingen er på 3½ time pr. dag (op til 5 dage om ugen) fra kl. 15:00 til kl. 18:30, så den kan evt. være et supplement til et eksisterende, fast job. Vi kan tilbyde en attraktiv lønpakke med opstart snarest muligt, varighed min. 6 måneder.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende arbejdsplads med ordnede forhold
- En god og solid oplæring fra vores oplæringsansvarlige
- Et dynamisk samarbejde med dygtige kolleger
